Jeg er uddannet i flere forskellige behandlingsformer, bl.a. massage, manuel terapi, MET (muscle energy technique), Zheng Gu Tui Na, akupunktur og posturologi. Behandlingsformerne bruges både individuelt og kombineret, og sammensættes så behandlingen passer bedst til din problematik. Herunder kan du læse om de forskellige behandlinger, samt få information om hvilke lidelser jeg behandler, forsikring og tilskud.

 

 

HOLISTISK BEHANDLING

I klinikken behandles din krop holistisk. Hvad betyder det ? Det betyder at helheden behandles ..... det fysiske såvel som det psykiske og følelsesmæssige. Kommer du f.eks. med knæsmerter, fokuseres der også på din balance og holdning, din lænd og nakke, din fodstilling, din kæbe, dit åndedræt og selvfølgelig også dit knæ. Jeg spørger ind til hvilke sygdomme eller problemer, der har være med helbredet i barndommen og fremefter, da helbredsproblemerne kan have sin start tidligt i livet. Jeg fokuserer derudover også på din hverdag - er du stresset, udbrændt eller har svært ved at overskue de udfordringer en hekstisk hverdag giver med arbejde og familie. Det er således hele din krop, der behandles. Det er holistisk behandling.